Historien om Yaqub (alaihis salam) i Surah Yusuf er en rørende historie, der giver en stærk lektie i tålmodighed, loyalitet, ædelhed og medfølelse . Den tjener også som et eksempel på Allahs magt og overherredømme og udførelsen af Hans kendelser . Allah siger:
Og Allah har fuld magt og kontrol over Hans anliggender, men de fleste mennesker ved det ikke. ( Sura Yusuf 12:21)
Historien begynder med en drøm og slutter med dens fortolkning opfyldt. Yusuf (alaihis salam ), søn af profeten Yaqub (alaihis salam), vågnede af sin søvn og fyldt med spænding, løb hen til sin far og fortalte sin drøm:
"(Husk) da Yousuf (Josef) sagde til sin far: 'Åh min far! Sandelig, jeg så (i en drøm) elleve stjerner og solen og månen, jeg så dem kaste sig ned for mig.'" ( Sura Yusuf 12:4)
Yaqub (alaihis salam)'s ansigt lyste op. Da han var søn af profeten Ishaq (alaihis salam), og barnebarn af profeten Ibrahim (alaihis salam), forudså han, at hans søn ville være den, gennem hvem profetien om hans bedstefar, Ibrahim (alaihis salam), ville blive opfyldt, og han ville holde lyset fra Ibrahims hus i live og sprede Allahs budskab til menneskeheden.
Profeters drømme er åbenbaringer fra Allah, som udtalt af `Abdullah bin `Abbas. Tafsir -lærde forklarede, at i Yusufs (alaihis salam) drøm repræsenterede de elleve stjerner hans brødre, som var elleve, og solen og månen repræsenterede hans far og mor. Denne vision blev til virkelighed fyrre (nogle siger firs) år senere, da Yusuf (alaihis salam) ophøjede sine forældre til tronen, mens hans brødre var sammen med ham. (Forklaring indsamlet fra Ibn `Abbas, Ad-Dahhak, Qatadah, Sufyan Ath-Thawri og `Abdur-Rahman bin Zayd bin Aslam).
Ya'qub (alaihis salam), der var godt klar over Yusufs (alaihis salam) brødres jalousi, advarede ham dog mod at fortælle sin drøm til sine brødre :
"Min søn! Fortæl ikke dine brødre om dit syn, for at de ikke skal lægge en sammensværgelse imod dig. Sandelig! Satan er menneskets åbenlyse fjende! Således vil din Herre udvælge dig og lære dig at tyde drømme (og andre ting) og fuldkommengøre sin gunst over dig og Jakobs afkom, ligesom Han fuldkomnede den over dine fædre, Abraham og Isak, fordums tid! Sandelig! Din Herre er alvidende, alvis ." (Surah Yusuf 12:5-6)
Den attenårige Yusuf lyttede til sin fars advarsel. Han var meget smuk og robust, respektfuld, venlig, hensynsfuld og havde et blidt temperament. Hans bror Benjamin var lige så behagelig. Begge var fra samme mor. På grund af deres forfinede egenskaber elskede faderen dem mere end sine andre børn og ville ikke lade dem forsvinde fra syne. Satan vakte jalousi i de andre brødres hjerter , og de planlagde mod Yusuf (alaihis salam). Allah siger:
" Da de sagde: "Sandelig, Yusuf og hans bror er vores far kærere end vi, mens vi er Usbah (en gruppe). Sandelig, vores far tager en klar fejl."
"Dræb Yusuf eller kast ham ud til et eller andet (andet) land, så din fars gunst kan gives til dig alene, og derefter vil du være retfærdigt folk." (ved at tilstræbe omvendelse, før du begår synden).
En af dem sagde: "Dræb ikke Yusuf, men hvis du er nødt til at gøre noget, så kast ham ned på bunden af en brønd; han vil blive samlet op af en karavane af rejsende." (Sura Yusuf 12:8-10)
Juda (Yahudh), den ældste og mest intelligente blandt dem, foreslog at kaste Yusuf i en brønd. Han kunne blive samlet op af en forbipasserende karavane og ville forsvinde fra deres fars syn. Deres formål ville blive tjent med hans eksil. Og så ville de angre deres forbrydelse og blive gode mennesker igen. Det var den smarteste af ideer, der tilsyneladende var sikre.
Brødrene henvendte sig til deres far. Allah siger:
De sagde: "O vor far! Hvorfor stoler du ikke på os med Yusuf, selvom vi virkelig er hans velbehag? Send ham med os i morgen for at hygge sig og lege, så skal vi sandelig tage os af ham."
Han (Ya'qub) sagde: "Virkelig, det gør mig ked af, at du skulle tage ham væk. Jeg frygter, at en ulv skal fortære ham, mens du er ligeglad med ham."
De sagde: "Hvis en ulv fortærer ham, mens vi er Usbah (en stærk gruppe) (til at beskytte ham), så er vi sandelig taberne." (Surah Yusuf 12:11-14)
Brødrene gik derefter til brønden som planlagt. Den kæmpende Yusufs skjorte blev fjernet, og han blev smidt ned i den dybe brønd. Hans ynkelige bønner havde ingen virkning på deres grusomme hjerter. Efter at have efterladt ham på det øde sted og aflagt en ed på at holde deres onde gerning hemmelig, dræbte de et får og gennemblødte Yusufs skjorte i dets blod. Allah siger:
Og de kom grædende til deres far tidligt på natten . (Surah Yusuf 12:16)
Da Ya'qub (alaihis salam) spurgte: "Hvorfor denne gråd? Er der sket noget med vores flok?" svarede de råbende :
"Åh, vor fader! Vi løb kapløb med hinanden og efterlod Yusuf ved siden af vores ejendele, og en ulv fortærede ham; men I vil aldrig tro os, selv når vi taler sandt ." ( Sura Yusuf 12:17)
Og de bragte hans skjorte, der var plettet med falsk blod . ( Sura Yusuf 12:18)
Dybt inde i sit hjerte vidste Ya'qub (alaihis salam), at hans elskede søn stadig var i live, og at hans andre sønner løj. Han holdt den blodplettede skjorte i sine hænder, bredte den ud og bemærkede: " Sikke en barmhjertig ulv! Han åd min elskede søn uden at rive hans skjorte i stykker !" Deres ansigter blev røde, da han krævede flere oplysninger, men hver især svor ved Allah, at han fortalte sandheden. Den knuste far brast i gråd:
"Nej! Men I har selv opdigtet en historie. Så (for mig) er tålmodighed det mest passende. Og det er Allah (Alene), hvis hjælp kan søges mod den (løgn), som I påstår." (Yusuf 12:18)
Her er et eksempel for os alle i Ya'qub (alaihis salam)'s bøn og tålmodighed, som er fuldstændig fri for tvivl. Hans faste tillid til Allah alene for hjælp mod at planlægge sine egne sønner, er en stærk lektie i Eman / Tro.
Mange år senere, da Yusuf (alaihis salam) tålmodigt og succesfuldt havde gennemgået alle prøvelser og prøver af tro på Allah og var blevet overminister for kongen af Egypten, fik han besøg af sine brødre, som havde brug for hans hjælp. Han genkendte dem, men det gjorde de ikke. Han lod dem bringe sin yngre bror Benjamin og tilbageholdt ham anklaget for tyveri, så han kunne beholde ham og beskytte ham. De andre brødre vendte hjem og fortalte deres far, hvad der var sket. Ya'qub (alaihis salam) kunne næsten ikke tro, hvad han hørte. Allah fortæller os, hvad der skete ved mødet mellem sønnerne og deres far:
Da de fortvivlede over ham, rådførte de sig privat. Den ældste blandt dem sagde: "Ved I ikke, at jeres far aflagde en ed fra jer i Allahs navn , og før dette forsømte du din pligt over for Josef. Derfor vil jeg ikke forlade dette land, før min far tillader mig det, eller Allah afgør min sag, og Han er den bedste af dommerne."
"Vend tilbage til din far og sig: 'O vor far! Sandelig, din søn (Benjamin) har stjålet, og vi vidner kun efter hvad vi ved, og vi kunne ikke kende det usete! Og spørg indbyggerne i byen, hvor vi har været, og karavanen, som vi vendte tilbage i, og vi taler faktisk sandheden."
Han (Ya'qub) sagde: "Nej, men jer selv har forført jer til noget. Så tålmodighed er mest passende for mig. Måske vil Allah bringe dem alle tilbage til mig. Sandelig Han! Kun Han er Alvidende, Al-Klog."
Og han vendte sig bort fra dem og sagde: "Ak, min sorg over Josef!" Og han mistede synet på grund af den sorg, han undertrykte . (Josef 12:80-84)
Ya'qub (alaihis salam) var overvældet af sorg og græd. "Tålmodighed være med mig; måske vil Allah give dem alle tilbage til mig. Han er den mest vidende, den mest vise." Endnu engang stod han over for uudholdelig sorg, men hans tillid til Allah forblev standhaftig – hans eneste kilde til trøst. Kun bøn kunne trøste ham og styrke hans tro og tålmodighed. Han havde grædt i alle disse år over sin elskede søn Yusuf – og nu hvor endnu en af hans bedste sønner var blevet taget fra ham – og han var næsten ved at miste synet.
De andre sønner tryglede ham: "O far, du er en ædel profet og et stort sendebud fra Allah. Til dig nedsteg åbenbaring, og folk modtog vejledning og tro fra dig. Hvorfor ødelægger du dig selv på denne måde?"
Ya'qub (alaihis salam) svarede: " At irettesætte mig vil ikke mindske min sorg. Kun mine sønners tilbagevenden vil trøste mig. Mine sønner, gå ud og led efter Yusuf og hans bror; fortvivl ikke over Allahs barmhjertighed ."
Allah, den Almægtige fortæller os:
De sagde: "Ved Allah! Du vil aldrig holde op med at huske Yusuf, før du bliver svag med alderdommen, eller indtil du er af de døde."
Han sagde: "Jeg klager kun over min sorg og sorg til Allah, og jeg ved fra Allah det, som I ikke ved. O mine sønner! Gå og spørg om Josef og hans bror, og opgiv aldrig håbet om Allahs barmhjertighed. Sandelig, ingen fortvivler over Allahs barmhjertighed, undtagen de vantro." (Josef 12:85-87).
| Brødrene drog afsted, deprimerede, og da de nåede Egypten, samlede de Juda og kaldte på Yusuf, som de tryglede:
"O landets hersker! En hård tid har ramt os og vores familie, og vi har kun medbragt ringe kapital, så betal os fuldt ud og vær gavmild mod os. Sandelig, Allah belønner de gavmildt." ( Sura Yusuf 12:88) Til sidst bad de Yusuf. De bad ham om almisser, appellerede til hans hjerte og mindede ham om, at Allah belønner almissegivere. I dette øjeblik, midt i deres nød, talte Yusuf (alaihis salam) til dem på deres modersmål og sagde: 
"Ved du, hvad du gjorde med Yusuf og hans bror, da du var uvidende?" De sagde: "Er du virkelig Yusuf?" Han sagde: "Jeg er Yusuf, og dette er min bror (Benjamin). Allah har sandelig været nådig mod os. Sandelig, den, der frygter Allah med lydighed mod Ham (ved at afholde sig fra synder og onde gerninger og ved at udføre retfærdige gode gerninger) og er tålmodig, så lader Allah sandelig ikke de godes belønning gå tabt." De sagde: "Ved Allah! Sandelig har Allah foretrukket jer frem for os, og vi har sandelig været syndere." (Yusuf 12:89-91) Brødrene begyndte at skælve af frygt, men Yusuf (alaihis salam) trøstede dem: 
"Ingen bebrejdelse over jer i dag, må Allah tilgive jer, og Han er den mest barmhjertige af dem, der viser barmhjertighed!" (Yusuf 12:92) Han omfavnede dem, og sammen græd de af glæde. Det var ikke muligt for ham at forlade sit ansvarlige kontor, så han rådede sine brødre: 
"Gå med denne min skjorte og læg den over min fars ansigt, så vil han blive klarsynet, og bring hele din familie til mig." (Yusuf 12:93) Og så vendte de tilbage til Ya'qub (alaihis salam). Han rejste sig pludselig, klædte sig på og gik ud. Så løftede han ansigtet mod himlen og snusede luften. Hans sønners koner var overraskede over, at han var kommet ud af sit værelse og spurgte ham, hvordan han havde det. Der var en antydning af et smil på hans ansigt. Han svarede: "Jeg kan lugte Yusuf i luften." De efterlod ham alene og sagde til hinanden, at der ikke var noget håb for den gamle mand, idet de havde mistanke om, at han var blevet gal og ville dø grædende over Yusuf. Den dag ønskede Ya'qub (alaihis salam) en kop mælk for at bryde hans faste, for han havde fastet. Om natten skiftede han tøj. Karavanen rejste i ørkenen med Yusufs skjorte gemt blandt kornet. Det nærmede sig Ya'qub (alaihis salam)'s ejendom. Han bad længe, løftede hænderne til himlen og snusede i luften. Han græd, da skjorten nærmede sig ham. Allah siger: 
Og da karavanen gik, sagde deres far: "Jeg mærker virkelig lugten af Yusuf, hvis bare du tror, jeg ikke er en prik (en person, der er svag i sindet på grund af alderdom)." De sagde: "Ved Allah! Bestemt, du er i din gamle fejl." Så, da budbringeren af det glade budskab kom, kastede han skjorten over sit ansigt, og han blev klarsynet. Han sagde: "Sagde jeg ikke til dig, jeg ved fra Allah, hvad du ikke ved." De sagde: "O vor fader! Bed Allah om tilgivelse for vores synder, vi har sandelig været syndere." (Yusuf 12:94-97) Historien begyndte med en drøm, og den slutter med fortolkningen af drømmen. Den almægtige Allah fortalte: 
Han sagde: "Jeg vil bede min Herre om tilgivelse for dig, sandelig, Han! Kun han er den ofte tilgivende, den mest barmhjertige." Så, da de gik ind til Yusuf, overtrådte han sine forældre til sig selv og sagde: "Gå ind i Egypten, hvis Allah vil, i sikkerhed." Og han ophøjede sine forældre til tronen, og de faldt ned for ham med sine fødder. Og han sagde: "Åh min fader! Dette er tydningen af min gamle drøm! Min Herre har gjort den til virkelighed! Han var sandelig god mod mig, da Han førte mig ud af fængslet og bragte jer alle hertil fra beduinlivet, efter at Satan havde sået fjendskab mellem mig og mine brødre. Sandelig, min Herre er den mest høflige og venlige mod, hvem Han vil. Sandelig, Han! Kun Han er den Alvidende, den Alvise." (Yusuf 12: 98-100 ) Yusuf, der var blevet en aktiv for kongeriget, fik tilladelse af kongen til at bosætte sin familie hos ham i Egypten. Han kastede sig ned for Allah i taknemmelighed. Før sin død rådede Ya'qub (alaihis salam) sine børn til at følge islams lære , religionen hos alle Allahs profeter. Allah den Almægtige åbenbarede: 
Eller var I vidner, da døden nærmede sig Ya'qub? Da han sagde til sine sønner: "Hvad vil I tilbede efter mig?" sagde de: "Vi skal tilbede jeres Ilah (Gud-Allah), jeres faders Ilah (Gud). Abraham, Ismael, Isak, Én Ilah (Gud), og Ham underkaster vi os i islam." (Al-Baqarah 2:133) |
— Slut
Må Allah øge vores tålmodighed og Guds frygt.
Subhanallah! må Gud fjerne fjende fra vores hjerter, fylde vores hjerter med sabr og gøre os blandt paradisets beboere.ameen
Må Allah hjælpe os med at acceptere hans vilje i alle vores anliggender, med tålmodighed og absolut tro på hans beskyttelse – Aameen!
Allahu akbar, meget interessant historie. Må Allah tælle os blandt de troende
Dette er sådan en vidunderlig historie og minder os alle om, at tålmodighed virkelig belønnes.
MashaAllah, meget godt forklaret suraens tema. Det er en rigtig god service til at sprede ordet om ALLAH SWT. Må han belønne holdet på den måde han ønsker, amin.JazakAllah o khair.
Masha ALlah. Meget interessant historie. Øget vores viden og fasthed i vores iman. tak Iqra Sense for det store arbejde.